29. november
Bade- og regnskovsdag 

 

Vi glæder os til en dejlig snorkledag ved Cane Bay, men først skal vi lige ind og se til Jan, hende der laver glas. Vi er der kl. 9, men hun åbner først klokken 10. Nå så må vi tage indenom i eftermiddag.

 

På vej til Cane Bay bliver det overskyet og det begynder at småregne og blæse. Øv, der er for mange bølger her oppe pga vinden fra nord (the Christmaswind).

 

 

Vi stiler mod den næste strand vi har hørt er god snorklestrand, og det er Rainbow Beach på Vestkysten lidt nord for Frerikssted.

 

For at komme derop skal vi igennem regnskoven. Vi skal dog ikke ud på alle grusvejene, som vi var med Tan-Tan-tours i jeepen. Vi nøjes med de asfalterede veje ad Mahogony Road. Vejen hedder sådan fordi her er en masse Mahognitræer. De er rigtigt flotte og har en dyb mørkbrun farve med lidt rødligt skær. Det er sjovt, at se et træ som man har brugt i DK i så mange år. Der er ikke mange tilbage på øen.

 

Her er et par billeder fra turen gennem regnskoven. Her er lianer, en bjergkæde der skal forceres - stejlt op og stejlt ned og et kæmpe regnvejr.

 

 

 

Vi har hørt at det har regnet meget i år. Der var et kæmpe jordskred, så en af vejene har været svært fremkommelig for turistbusser, kommer vi til at huske på da vi ser en kæmpe mudderpøl. Godt vi har en jeep.

 

 

Det er dejligt at køre her selv. Da vi komme ud af regnskoven op ad formiddagen er regnen stoppet, og der er fuld sol og 30 grader.

Vi ankommer til Rainbow Beach. Det er en rigtig fin strand, som også er en "turtle-nesting-beach".  Her er også mulighed for at leje vandscootere.

 

    

 

Vi nyder solen og får badet, men så nærmer det sig kl 12 og solen begynder at stikke helt vildt. Så må vi hellere komme i skygge og få lidt at spise.

 

Vi kører til Fredrikssted, hvor der en fin cafe der hedder Polly med lokalt dyrkede råvarer. Den er åben men vi har glemt, at de kun tager imod kontanter og vi har ikke nok. Byen er lidt øde og forladt i dag - ligner nærmest en spøgelsesby nu da der ikke er nogle krydstogtsgæster. Der er lige på grænsen til at være lidt utrygt at gå her, så vi vil ikke til at stå på gaden og vifte med kontanter ved en hæveautomat.

 

Vi kører tilbage til nordkysten (Cane Bay) of finder et lokalt madsted lige ned til havet, det bruser ind mod kysten foran os. Det hedder "off the wall".

Her er borde og bænke malet i klare farver, hængekøjen står klar og er bundet til to palmer, hvis man lige trænger til et hvil.

 

 

  

De har en lokal øl der hedder Blackbeard Ale - opkaldt efter en pirat der hed Sortskæg. På øletiketten står der at Sortslæg levede fra ?- 1718 og var en af de mest berygtede pirater i Caribien.

 

Han holdt især til på Jomfruøerne. Men når hans mænd fik øl blev de alle skikkelige. Øllen er lidt mørk og smager dejligt.

 

Maden er alm OK grillmad og stemningen er alle pengene værd. Lokale blandet med badegæster og så er der arrangementer der af og til. Feks er der bingo  hver uge.

 

Vi sidder og kikker ud over havet og ud mod "The wall". Et kort stykke ude i vandet er der en lodret væg, hvor vanddybden stiger fra få meter til ca. 500 meter. I istidens slutning var her et vandfald her med denne bratte væg, hvor vandet faldt ned af.

 

Der arrangeres dykkerture her fra Cane Bay til 60$ (350 kr) for et dyk ned til denne væg. Her tages man af erfarne dykkere ned ad væggen, hvor der skulle være det mest fantastiske koralrev og fisk.

 

The Wall ligger lige der, hvor man kan se at havets farve skifter fra turkis-blå til mørkeblå.

  

Så er middagsheden ved at være overstået og vi kan igen gå på stranden. Vi finder The Palms ved Pelican Beach. I aftes gik vi ind på googlemaps, og fandt et kort over stedet. Kunne desværre ikke printe det ud, men vi kunne huske vejen og så var det nemt at finde. Det var en perfekt Bounty Strand med palmer ikke langt fra Christianssted. Der er liggestole der hører til resortet, parkering lige ved og gratis adgang til stranden bare man tager hensyn til gæsterne fra resortet.

 

 

 

På vej tilbage gennem Christianssted er vi inde i Jan og Steffens butik og køber lidt julepynt i glas.

 

Om aftenen mærker vi at det er noget lang ude på landet vi bor. De to restauranter tæt på er lukkede og Marinaen: Green Kay Marina kan vi ikke finde i mørket. De skilter ikke så godt her.

 

Vi ender på Angry Nates, hvor vi har været før og her står den igen fisk. Jes får Blackened Tuna (den næsten rå tunbøf) og Lisbeth får Wahoo med top af gratineret hummer. Vi må sande at den fisk er mager - det er ikke bare tilberedningen de 2 andre steder. Den kan let blive tør.

Her er igen levende musik. En ung kvinde i sort tøj og læderstøvler der spiller guitar - bla Cat  Stevens: Baby it's a wild world og Moonshadow.

 

Vi sidder og ser på månen og undrer os over hvor anderledes månen ser ud når den ligger ned, som en hængekøje eller OleLukøje der bruger den som seng.

 

Vi ser også Jupiter lige over os og også noget af Karlsvognen. Mærkeligt at den ligger helt nede ved horisonten. Om sommeren i Dk er den jo opppe på himlen. Casiopeias 5 stjerner danner her et et "M" Hjemme danner den det så velkendte "W".

I aftes brugte vi længe til at studere stjerner udenfor vores hotel. Det var himmelen mod syd. Vi brugte Jes mobiltelefon, hvor man kan hente et program, som viser de stjernebilleder som findes i den retning man peger telefonen.

 

Dejligt at vi får 2 så stjerneklare aftner med. Man kan se mælkevejen og en masse stjerner vi kun plejer at se i sommerhuset om vinteren, hvor der ingen baggrundsbelysning er - og da er det alt for koldt at siddde ude. Om sommern i Dk er aftnerne for lyse.